Vedtægter

Vedtægter for Haslev-Faxe jagtforening Kreds 6 - forening nr.1603

Som organiseret Jagtforening under Danmarks Jægerforbund i Faxe Kommune

1.0  Navn og hjemsted

1.1 Foreningens navn er Haslev-Faxe Jagtforening
1.2 Foreningens hjemsted er Faxe kommune.

2.0  Forholdet til Danmarks Jæqerforbund

2.1 Foreningen er tilsluttet Danmarks Jægerforbund (DJ), hvis vedtægter er bindende for foreningen og går forud for disse vedtægter.

2.2 DJ hæfter ikke for foreningens forpligtelser.

3.0  Formal og opgaver

3.1 Foreningens formål er at samle alle jægere inden for foreningens område og fremme disses interesser i tilslutning til DJ's formål. I henhold til DJ's § 2.

4.0  Optagelse

4.1 Foreningen kan som medlem optage en hver uberygtet person. Ved indmeldelse modtager medlemmet foreningens vedtægter og et velkomstbrev.

Medlemmerne har vejledning i juridiske spørgsmål gennem DJ's juridiske konsulent, ligesom de gennem foreningens bestyrelse (kredsformanden) og hovedkontoret kan få alle ønskede oplysninger om og bistand ved behandling af jagtsager etc.

 

 

 4.2   Våbenpåtegning. Foreningen skal underrette politiet hvis man bliver opmærksom på at forholdene for et medlem med våbenpåtegning udvikler sig i betænkelig retning.

 

5.0   Ophør af medlemskab

5.1 Udmeldelse af foreningen skal ske med mindst 2 måneders skriftligt varsel til udgangen af december.

5.2 Foreningen kan slette et medlem, som er i restance med kontingent, efter nærmere af bestyrelsen fastsatte regler.

5.3 Generalforsamlingen kan ekskludere et medlem i overensstemmelse med DJ's vedtægter §§ 36 - 41. Eksklusionen skal således for at få endelig gyldighed godkendes af DJ's hovedbestyrelse.

Såfremt en Lokalforening, et direkte medlem eller et medlem har gjort sig skyldig i grovere eller gentagen overtrædelse af disses vedtægter eller af forbud eller påbud givet af DJ's valgte organer med hjemmel i disses vedtægter, kan hovedbestyrelsen ekskludere lokalforeningen og det direkte medlem, henholdsvis pålægge vedkommende lokalforening og en generalforsamling at ekskludere det pågældende medlem. Det samme gælder, hvis et medlem ved endelig dom er kendt skyldig i en forsætlig, grov overtrædelse af jagt- eller våbenlovgivningen.

Forslag om at pålægge en lokalforening at ekskludere et medlem kan først forelægges for hovedbestyrelsen, efter at sagen har været forhandlet med vedkommende lokalforening.

En lokalforening kan endvidere af egen drift på en generalforsamling ekskludere et medlem, når de i stk. 1 anførte betingelser er opfyldt. Eksklusionen skal dog for at få endelig gyldighed godkendes af hovedbestyrelsen.

Beslutning om eksklusion, henholdsvis pålæg herom, kan alene træffes, hvis 3/4 af hovedbestyrelsens medlemmer stemmer herfor.

Den ekskluderede kan indbringe eksklusionen for Voldgiftsretten i henhold til DJ's anførte regler vedrørende Voldgiftsret.

5.4 Medlemskab ophør medfører ikke krav på andel i foreningens formue.

6.0  Kontingent og hæftelse

6.1 Medlemmerne betaler et af bestyrelsen fastsat årligt kontingent inden for et af generalforsamlingen givne rammer.

6.2 Bestyrelsen kan fastsætte nærmere regler om kontingentreduktion for familie-, junior- og seniormedlemmer samt for ekstraordinære medlemmer og i øvrigt træffe nærmere bestemmelse om forfaldstid m.v.

6.3 Medlemmerne hæfter ikke for foreningens forpligtelser.

7.0 Ordinær generalforsamling

7.1 Generalforsamlingen har den højeste myndighed i alle foreningens anliggender.

7.2 Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i februar måned. Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, skal være foreningen i hænde senest 21 dage før generalforsamlingens afholdelse.

7.3 Indkaldelse af den ordinære genrealforsamling med angivelse af dagsorden og indkomne forslag skal ske i DJ´s forenings meddelelser eller ved skriftlig indkaldelse til medlemmerne med mindst 2 ugers varsel eller i det lokale jagtblad – ugeblad.

7.4 Dagsorden skal omfatte følgende punkter.

  1. Valg af dirigent.
  2. Aflæggelse af beretning om foreningens virke siden sidste ordinære generalforsamling.
  3. Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse.
  4. Indkomne forslag
  5. Fastlæggelse af kontingent.
  6. Valg af formand eller kasser.
  7. Valg af bestyrelsesmedlemmer.
  8. Valg af suppleanter
  9. Valg af to revisorer og to revisor suppleanter.

10. Evt.

8.0  Ekstraordinær generalforsamling

8.1 Ekstraordinær generalforsamling indkaldes af bestyrelsen, når denne finder det påkrævet, eller når mindst 1/3 af medlemmerne skriftligt over for bestyrelsen begærer dette med angivelse af, hvilke sager, der ønskes behandlet. Efter skriftlig begæring er fremsat over for bestyrelsen, skal bestyrelsen lade afholde ekstraordinær generalforsamling senest tre uger herefter. Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling med angivelse af dagsorden skal ske skriftlig til medlemmerne med mindst en uges varsel.

9.0  Afstemninger

9.1 Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte medlemmer.

9.2 Hvert medlem har en stemme.

9.3 Afstemninger sker skriftlig, hvis dirigenten bestemmer dette, eller hvis mindst et medlem begærer skriftlig afstemning.

9.4 Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

9.5 Beslutninger vedtages ved simpelt stemmeflertal, medmindre andet fremgår af disse vedtægter.

9.6 Ændringer af disse vedtægter kan alene vedtages, når mindst 2/3 af samtlige tilstedeværende medlemmer stemmer derfor.

10.0  Bestyrelse

10.1                      Bestyrelsen, der vælges af og blandt medlemmerne, har den overordnede

Ledelse af foreningen.

10.2    Bestyrelsen består af 7 medlemmer, som vælges blandt medlemmer af foreningen, på foreningens Generalforsamling.

10.3      Valgperioden er 2 år. 3 år for formand og kasser. Genvalg kan finde sted.

10.4  Formand og kasserer vælges af generalforsamlingen. Formand og kasser må ikke være pa valg samme år.

10.5  Bestyrelsen vælger af sin midte en næstformand og en sekretær.

10.6  Bestyrelsen afholder møde efter behov, når formanden eller (f.eks. 2 af 5, 3 af 7) medlemmer af bestyrelsen begærer det.

10.7  Hvert medlem af bestyrelsen har en stemme.

10.8   Beslutninger vedtages ved at mindst 50% af den samlede bestyrelse stemmer for forslaget, dvs. består bestyrelsen af 7 medlemmer skal minimum 4 stemme for forslaget.                   

10.9   Ved generalforsamlingsbeslutning kan det vedtages at bestyrelsen kan modtage

honorar. Honorarets størrelse fastsættes årligt af generalforsamlingen. Generalforsamlingen kan beslutte at honorarets størrelse skal være lig det samlede

Medlemskontingent til DJ, hvilket kan betyde at bestyrelsen er kontingent fritaget.



10.10  Bestyrelsen nedsætter et antal udvalg efter behov, således at medlemmer af de enkelte udvalg udpeges/vælges på generalforsamlingen blandt medlemmerne i foreningen. De enkelte udvalg har taleret under bestyrelse møderne men ikke stemmeret. Såfremt et medlem udtræder af de enkelte udvalg, skal udvalgsformanden indstille til bestyrelsen et andet interesseret medlem til den ledige post. Udvalgene kan i samråd med bestyrelsen udvide antal medlemmer af udvalget såfremt det måtte være formålstjeneligt.

 

11.0 Tegningsret

11.1 Foreningen tegnes af bestyrelsen i forening eller af formanden, henholdsvis næstformanden, i forening med et andet bestyrelsesmedlem.

11.2 Meddelelse af fuldmagt til foreningens løbende dispositioner kan gives til kassereren.

12.0 Formue og regnskabsår

 

12.1  Foreningens formue skal anbringes i anerkendte pengeinstitutter eller sikre værdipapirer.

 

12.2 Regnskabsåret er kalenderåret.

13.0 Revision

13.1              De to revisorer, der vælges af og blandt medlemmerne, jf. punkt 7, reviderer

Regnskabet og påtegner dette. Revisorerne har endvidere til opgave løbende at påse, at foreningen administreres hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med de fastsatte retningslinjer.

 

13.2 Revisorerne kan foretage uanmeldt kasseeftersyn.

 

13.3 Medlemmer af bestyrelsen kan ikke vælges til revisor.

14.0 Sammenslutning

14.1 Generalforsamlingen kan med mindst 2/3 af samtlige tilstedeværende medlemmers stemmer vedtage, at foreningen sammenlægges med andre lokalforeninger under Dj, således at foreningens aktiver og passiver overtages af den fortsættende, fælles lokalforening.

15.0 Opløsning

15.1 Generalforsamlingen kan med mindst 3/4 af samtlige tilstedeværende medlemmers stemme på to på hinanden følgende generalforsamlinger, der afholdes med mindst en og højest to måneders mellemrum, vedtage at foreningen opløses.

15.2 Foreningens eventuelle formue skal efter at alle forpligtelser er opfyldt - forvaltes af DJ i indtil fem år. Stiftes en ny lokalforening under DJ i foreningens område inden for femårsperioden, overføres den forvaltede formue til den nye lokalforening. I modsat fald tilfalder formuen efter femårsperiodens udløb DJ, som skal anvende den til naturbevarende formål.

16.0 Ikrafttræden

16.1 Disse vedtægter, der er vedtaget på den stiftende  generalforsamling den 2-5-2014, og træder i kraft, når de er godkendt af DJ.